Kan du lide at flytte grænser og udfordre dig selv? Eller trænger du til at ruske lidt op i din hverdag og prøve noget nyt? Om det er det ene eller andet, så er svaret overlevelsestur! På en overlevelsestur kommer du med garanti ud af din comfortzone, og du vil skabe et minde, som du aldrig vil glemme. Udforsk naturen og kom tilbage i en bedre udgave.
Du har sikkert set ”Robinson Ekspeditionen”, ”Alene i vildmarken” på DR eller det verdenskendte ”Man Vs. Wild” med Bear Grylls i hovedrollen. Alle disse Tv-programmer har millioner af seere og fans verden over, men det er kun de færreste, der tør at tage udfordringen op. Men sådan er du ikke – skil dig ud fra flokken og kom afsted!
Så langt så godt. Du har taget en beslutning, og du skal på overlevelsestur. Nu skal du forberede dig. Men på hvad og hvordan? Her kommer 5 råd, som kan blive skelsættende.
-
Mentalitet
På en overlevelsestur vil du blive stillet i situationer, som du aldrig har været i før. Det vil være krævende fysisk og psykisk. Du vil blive presset til det yderste og her gavner en negativ indstilling ikke. Er du faret vild, løbet tør for vand eller mad, så slå koldt vand i blodet og fokuser på at bevare den positive mentalitet. En negativ indstilling vil kun forværre din situation, så træk vejret og læg en plan. Lærer du at mestre denne mentalitet i vildmarken, vil du også kunne forbedre din dagligdag derhjemme.
-
Udstyr
Sørg for at have det rigtige udstyr med, så du er rustet til det meste og din komfort er optimal. I de førnævnte Tv-programmer kan du finde et hav af guldkorn og inspiration til, hvad du skal medbringe. Du kan også tjekke Bear Grylls produkter. Den tidligere jægersoldat Edward Michael Grylls, kendt som Bear Grylls, har i samarbejde med en række brands udviklet og designet forskellige overlevelsesprodukter som sparker røv. Med professionelt udstyr kan du undgå mange unødvendige situationer.
-
Værd at vide om kroppen
Du kender talemåden: ”Uden mad og drikke duer helten ikke”. Denne sætning skal du ikke undervurdere i vildmarken. For du kan kun klare tre dage uden vand og tre uger uden mad. Så sørg for at du er i stand til at finde vand, hvor end du befinder dig. Det er også en fordel, hvis du spiser på farten, så dit energiniveau er nogenlunde stabilt igennem dagen. Undersøg på forhånd hvad du kan spise og tillad dig selv at spise insekter, bær, blade og råt kød. Alternativet kan være at medbringe feltrationer.
-
Byg lejr
Når mørket trænger på, er det vigtigt, at du er færdig med at opsætte din lejr. Men det kan være en udfordring, hvis du ikke har gået til spejder og det er din første gang. Øv dig derhjemme, så du bliver vant til at bygge med de materialer, som er til rådighed omkring dig. Tænk vejret ind i dine byggeplaner, så din lejr er afskærmet for regn, vind og slud. Sørg også for at have isolation mellem jord og krop. Jorden trækker nemlig varmen ud af kroppen dobbelt så hurtigt, som luften gør.
-
Orientering
Du kan nemt komme på afveje i vildmarken, så hav styr på din orientering. Har du ikke et kompas kan solen være et alternativ til at finde de fire verdenshjørner. Efterlad spor på din vej. Opstil søjler med sten som du og andre kan genkende. Så kan du hurtigt finde vejen tilbage eller afgøre om du går i ring.
Held og lykke!